Toners & Essences

Koreanske tonere er designet til at balancere og genoprette hudens pH-niveau efter rensning. De er beriget med naturlige ekstrakter, antioxidanter og fugtgivende ingredienser, der hjælper med at berolige og forberede huden til efterfølgende produkter.

Koreanske essences er koncentrerede formler, der trænger dybt ind i huden og leverer nødvendig fugt og næring.

Oplev kraften af koreanske tonere og essences og giv din hud den ekstra opmærksomhed, den fortjener. Med deres afbalancerende, fugtgivende og foryngende egenskaber vil vores tonere og essences forvandle din hudplejerutine og hjælpe dig med at opnå den sundeste og smukkeste udgave af din hud.

 

Hvad er en toner?

En toner er et hudplejeprodukt, som vi ikke kender så godt her i Danmark. Vi er mere bekendte med produktet ‘skin tonic’, som dog på ingen måder kan sammenlignes med den koreanske toner!

Konceptet bag en toner er, at bringe hydration tilbage i huden efter rens. Dertil anvendes toneren til at regulere PH-værdien i huden til omkring 4-5, da det er denne PH-værdi din hud har det bedst med (vand har en PH-værdi på 7).

En toner skal derfor anvendes efter afrensning af huden. Den kan enten påføres med en vatrondel eller ved hjælp af hænderne eller begge dele.

Nogen kan med fordel fordele en toner med en vatrondel, hvis man ønsker en let eksfoliering af huden samtidig med, at huden hydreres med en toner. Dette kan eksempelvis være, hvis man har sensitiv hud og derfor ikke kan tåle eksfolierende hudplejeprodukter for ofte.

For ikke at spilde for meget produkt (ved at hydrere vatrondellen!) kan håndfladen være det bedste redskab til dette step i hudplejerutinen. Hæld produktet ud i hånden og fordel toneren på huden. Pres toneren ind i huden med håndfladen for bedre absorbering.

Bonustip! Ønsker du et ekstra boost kan du anvende specielle koreanske vatrondeller og lave din egen maske. Væd vatrondellen i toneren og påfør den på huden i 5-10 minutter.

Hvad er en essence?

En essence er endnu et produkt, som vi ikke kender så godt herhjemme. Og for at gøre forvirringen total så findes der ikke en men to slags essences; en såkaldt ‘first-essence’ og en ‘essence’.

En ‘first-essence’ er et produkt, der skal påføres før andre produkter i hudplejerutinen, da den forbereder huden til bedre at kunne absorbere de efterfølgende produkter bedre og dybere.

En ‘essence’ er et produkt, der ligger imellem en toner og serum i konsistens. Dens funktion minder lidt om tonerens, dog er den ofte lidt tykkere i konsistensen end en toner. En essence går dog typisk også ind og arbejder på specifikke hudproblemer udover at give hydrering til huden.

Indkøbskurv